Dagbog Ketchup

Dagbog Ketchup

torsdag den 13. oktober 2016

Store flytte dag....

Onsdag formiddag flyttede hvalpene ud i vores kennel område. Det er altid rigtig spændende at kigge på dem, når vi foretager et miljø skifte.

Det er når de møder nye oplevelser, nye steder, nyt legetøj og nye mennesker at jeg observerer på dem for at se hvordan de tackler alt det nye. Det er her hvalpene viser mod, viser nysgerrighed, viser frygt, flugt eller bare fryd og en smule famlen i blinde.

Jeg flyttede hvalpene efter at de havde spist morgenmad og leget i køkkenet. De var trætte og havde lige lagt sig til at sove, da jeg bar dem ud i kassen i hundegården. I kassen ligger et petbed og elefanten som de kender, så de lagde sig alle til at sove stille og roligt.

Radioen spillede og de voksne hunde lå roligt i deres kasser eller ovenpå deres kasser og kiggede til hvalpene.

Jeg gik lidt frem og tilbage til dem for at være der når de vågnede igen. Den første der kom ud af kassen var den lyseblå han. Han stod i udgangen til kassen og kiggede sig lidt omkring. Så gjorde han noget jeg bare elsker - han gik ud af kassen og så strakte han sig og gabte, veltilpas og slet ikke bekymret.

Så gik kan op i træpille bakken og tissede og så trissede han roligt rundt og kiggede på legesagerne. Jow jow ikke så meget dikke dik der.

Lidt efter lidt kom de alle ud af kassen. De 4 tæver er alle virkelig ens syntes jeg - lilla kom først ud og susede op i træpillerne for at lave stort og så var det lidt som om at det først var der at hun opdagede at alt ikke helt så ud som sidst hun var vågen :-) Men hun gik straks igang med at undersøge og lege, det samme gjorde de andre tre tæver.

Den lime grønne og den sorte han var også i fuld sving i løbet af få minutter og den lime grønne han var pludselig ude i hundegårdens udvendige del og straks efter ham gik den lilla tæve og den lyseblå han. Jo jo ikke bange af sig.

Den store blå og den store grønne han er mere naturligt forsigtige. De kiggede lidt mere inden de vovede sig ud af kassen og først til fodrings tid om eftermiddagen kom de ud i den udvendige hundegård. De er lidt mere forsigtige og blide, men begge gode drenge - ingen frygt, havde bare brug for tid til at blive tryg i alt det nye, inden de tog mere ind.

I morges da de spiste ude i hundegården - susede jeg ind og gjorde rent i deres indvendige boks. Jeg startede støvsugeren for at få lidt træpiller og savsmuld væk fra gulvet og ind kom den lyseblå dreng - han skulle da lige se hvad det var for en larm. Altså den dreng er lidt sjov og nok også lidt til den gode side :-)

Han gik direkte hen og snusede til mundstykket og så vendte han rundt og gik ud og spiste videre - hold nu lige op det har jeg ved gud aldrig oplevet før :-) men et godt smil at starte dagen på :-)

Lidt video fra i morges :-)




1 kommentar:

  1. Skøn at læse hvordan de har taget de nye omgivelser til sig. Lyseblå han lyder som en sej og sjov lille fyr ���� mon han fortsætter sådan ��

    SvarSlet