Dagbog Ketchup

Dagbog Ketchup

søndag den 8. marts 2020

DuDer er syg!

Det værst tænkelige for mig som opdrætter er afgjort hvis min tæve bliver syg mens hun har hvalpe. Det skete så fredag aften.
Fredag eftermiddag kl. 15.00 gik jeg rutinemæssigt DuDer's yver igennem, som jeg altid gør 2 gange om dagen i den tid tæven dier. Der var intet unormalt og DuDer fik et måltid mad som hun spiste med glubende appetit.
Klokken 19.00 fik hun igen lidt mad i form af noget A38 og hun var hos hvalpene og die dem mens jeg gjorde rent i hvalpe rummet. Intet unormalt og alt virkede fint.
Jeg satte mig i sofaen og så en god film der sluttede ved midnat.

Nu var alt forandret..... DuDer savlede og sitrede og var tydeligt rigtig skidt tilpas. Hun slingrede og virkede på ingen måde frisk. Jeg tog med det samme hendes temperatur og den var tårn høj 41.7

Jeg valgte med det samme at ringe til vagtdyrlægen da jeg var bange for at hun havde et kalkchok.

Afsted til Bygholm Dyrehospital der havde vagten og Peter Kirk var lige som jeg itvivl om hun havde kalkchok - men behandlede med kalk, samtidigt da Peter gik hende igennem opdagede han at hun var hævet på den bagest pat. Ikke særlig meget men nok til at han gav hende penicillin.

Det skulle vise sig at være en klog beslutning. DuDer havde næste dag lige så høj feber og var skidt og nu var det helt tydeligt at den bageste pat var blevet mere hård. Til trods for sæbebad og masseren for at malke den ud og hvalpene diede også patten fint om natten - med om morgenen ville de ikke sutte på den dievorte.

Afsted til vores egen dyrlæge Vrønding dyreklinik lørdag morgen og her fik DuDer mere penicillin og smertestillende.
I løbet af lørdag og søndag, fik hun adskillige varme sæbebade og rolige masseren af den betændte pat. Lørdag var hun i klar bedring og spiste fint.
Søndag var hun igen rigtig dårlig og ville ikke spise. Hun kastede op flere gange i løbet af søndag eftermiddag og aften - så jeg turde ikke andet end at ringe til dyrlægen igen. Dorte Lebech gav hende igen penicillin og smertestillende - samt noget kvalmestillende.
Nu sover hun efter endnu et vamt sæbebad og så håber jeg at hun er bedre imorgen.

Note til mig selv - mærk yveret igennem på en mere systematisk måde. Denne betændelse/ophobning sad bagest og aller øverst oppe mod bugen - så selv den del af yveret som hang - var fin og slap - så jeg overså ganske enkelt at alt ikke var som det skulle være.

Pyha det har været en hård uge, nu vil vi gerne have ro og bedring til DuDer og ikke mere bøvl de næste uger.

torsdag den 5. marts 2020

Ormekur og nye tænder !

I denne uge har hvalpene fået tænder. De fleste hvalpe reagerer på at tænderne bryder frem. Nogle hvalpe sover mere og er mere passive - andre er mere urolige og klynkene, det tager som regel et par dage og så er alt normalt igen.
De kan få feber og dårlig mave præcis som børn, men A-kuldet har ikke ladet sig mærke med noget og har tumlet og leget og spist og vokset - præcis som forrig uge.


Det var også tid til at få ormekur, så det fik de i dag. De næste par dage vil de levere spoleorm. Orm er godt til at styrke hvalpenes immunforsvar, så jeg ser helst at de har spoleorm når de får ormebehandling. Når det så er sagt så syntes jeg det er SÅ ulækkert og jeg får ret hurtigt ryddet op efter dem så jeg slipper for at "dvæle" for længe ved synet.

Når jeg skriver at orm er godt så er det primært i små mængder. Hvalpe skal helst have lidt orm i deres opvækst - men de skal også have ormekur så vi holder ormene nede eller helt væk.

I har alle været på besøg og se hvalpene. Det er dejligt at have hilst på jer alle og fået et indtryk af jer. Vi vil rigtig gerne have at I kommer på besøg flere gange - så er det lettere for os at vælge hvalpene ud til jer, når vi når der til.

Torsdag havde vi ikke mindre end 3 hold på besøg og kigge hvalpe. Det har været dejligt at I alle fik lov at opleve dem og fik nusset lidt med dem. 
Når vi skal nå så mange hvalpe besøg i løbet af en dag, er det dejligt, at opleve at I alle har forståelse for det og kun bruger en god times tid. For at alle får lidt ud at besøgene sådan en dag, kræver det nemlig at hvalpene får lidt ro imellem. Tak for det :-)