Dagbog Ketchup

Dagbog Ketchup

tirsdag den 26. november 2019

Punktum 4,5 uger drægtig og Ketchup 3 uger drægtig!

Punktum er nu synligt drægtig. Hendes die vorter er store og mælkebaren tager form, hun er tyk og rund, men alt hendes drægtighed bæres højt og stramt så hun ser faktisk godt ud :-)


Hun er mægtig tilpas og nyder at være drægtig - sådan var det også på hendes seneste kuld og det er tydeligt at hun har arvet dette fra sin mor ZigZag der altid elskede at være drægtig og at passe hvalpe.

Jeg syntes faktisk at hun er ret stor allerede nu, så jeg er lidt bekymret ved tanken om at der er 5 uger endnu til hun skal føde. Jeg har på fornemmelsen at vi får et stort kuld hvalpe.

Punktum har termin den 27. december - meeen mine tæver føder altid før tid... mon det bliver et jule kuld 😍💓💪

Der er flere af jer der venter på hundehvalp der har spurgt til bogstav på kuldet. Da jeg tror at hun venter et stort kuld - så vil jeg gerne vente med at give et bogstav til hvalpene er født. Hvis der ligger mange hvalpe så er det vigtigt at det er et let bogstav, så I må have tålmodighed lidt endnu.

Den vordene far - Indy har mega travlt. Ud over at jeg træner ham rigtig meget, så starter han på A-prøverne med noget blandet held i denne sæson, men vi håber at heldet er lidt mere med os resten af sæsonen. Han er også med mig på opsamling så han henter en del fugle i denne tid og det er altid en fornøjelse at følges med ham på jagterne.




Ketchup er nu 3 uger drægtig præcis i dag. Hun er helt sikkert også drægtig, hun har rigtig mange tegn på drægtighed. Hannerne snuser til hende, hun er stadig hævet bagtil og hun er glubende sulten - det er gode tegn selvom jeg ikke helt kan se det fysisk på hendes mave.

Hun var med på jagt i sidste weekend - mest fordi hun bare ikke skulle snydes helt og jeg kan love jer at hun gav den gas. Hun bare susede ud og hentede fasaner og nød at få lov at hente lidt varme fugle. Hun var lydig og dirigerbar og en fornøjelse at følges med som altid.

Den vordene far Skimmer har travlt i jagtsæsonen - han er tynd som en jagthund ofte er på denne tid af året og han leverer mange stykker vildt til Tommy i løbet af sæsonen. Skimmer er Tommy's jagthund og han både driver og apporterer med ham for Tommy er jæger over en hals og han har primært sine hunde til jagterne.

Det er muligt at se begge hunde i vores kennel.




søndag den 17. november 2019

Punktum 3 uger drægtig og Ketchup 1 uge drægtig.

Punktum er 23 dage drægtig - 3 uger og 2 dage.

Jeg tror at det eneste Punktum er utilfreds med er at hun ikke kommer med på jagt 👎

Men ellers trives hun i dagligdagen og nyder livet.

Vi har valgt at skifte hende over på hvalpefoder med det samme. Egentlig plejer jeg ikke at skifte foder før tæverne er ca. 5 uger drægtige men Punktum har fået hvalpefoder fra hun var 1 uge drægtig.

Jeg er ikke sikker på om det har en betydning. Fostrene er p.t. så små at de ikke kræver det store fra deres mor - men om få uger så sker der virkelig noget og så skal Punktum bruge masser af energi og lidt ekstra af det hele til at hvalpene kan vokse og udvikle sig.

Hun er i dag startet på at få Amino dog som er et kost tilskud på Aminosyre, vitaminer og mineraler. Det får hun fra nu af og frem til hvalpene er 3-4 måneder og forlængst rejst hjemmefra - men det er et virkelig godt tilskud som sikre at hun hurtigt restituerer og er oven på igen.

Ketchup er 12 dage drægtig, altså lidt over en uge drægtig. Så hun var med på jagt i lørdags og nød at få lov at hente lidt fasaner. Hun spurgtede rundt i skoven som om hun aldrig havde tænkt sig at stoppe igen - jow jow fasan jagt er lykken.

Ketchup er også igang med Amino dog. Hun er tilgengæld lidt tyk så hun får ikke hvalpefoder p.t. da jeg tænker hun har lidt at tære på 😋

Begge pigerne har i dag været på en lang gå tur i skoven med Jesper og Maria. Jesper er Tommy's Nevø og Maria hans kæreste og de elsker hunde - men desværre er Jesper lidt allergisk i forhold til hund så de må nøjes med at låne hunde af os og det er bare skønt syntes de 4 benede, der nyder godt af gå ture og masser er kys og kram.


fredag den 8. november 2019

2 uger drægtig og endnu en parring.

I skrivende stund er Punktum 2 uger drægtig - hun er glubende sulten så jeg er faktisk ret overbevist om at hun er drægtig.

Hun er i mægtig humør hvilket også passer godt med hendes drægtighed for hun bliver altid legesyg og fjollet på den sjove måde og leger ganske meget med de øvrige tæver i flokken - men ikke med drengene og sådan er tæver ofte. Drengene må soignere dem og ligge tæt op af dem, men de leger ikke med dem i drægtigheds tiden.

Punktum ser super godt ud. Hun er fuld pelset og kul sort så jeg vil forsøge at få taget lidt billeder af hende en af de nærmeste dage for hun er virkelig pæn nu og om bare få uger er kroppen drægtig at se på og så er chancen for et "pænt" billede nok ikke det jeg skal satse på.

Ketchup med sit første Kuld - R-kuldet.
Ketchup er parret med Skimmer i tirsdags. Egentlig havde vi besluttet at Ketchup ikke skulle have flere kuld hvalpe - men så overtalte Tommy mig til at vi skulle parre Ketchup med hans sorte hanhund Skimmer. Skimmer er dominant sort og selvom Ketchup er gul, vil der her kun komme sorte hvalpe.
Ketchup har haft 4 kuld hvalpe tidligere og hun er den tæve vi har ejet der har avlet sundest. Hun er mor til 27 hvalpe der alle er A på Hofterne og 26 med 0 på albuerne og en enkelt med 1 på en albue.

Hun er mor til 3 spor champions, en Norsk unghundemester (jagt) og hun har 3 afkom i Schweiss registret. Så hun er en stærk tæve der giver sine gode gener videre til sit afkom.

Om alt går vel kommer hvalpene til verden i uge 2/2020.