Dagbog Ketchup

Dagbog Ketchup

fredag den 21. oktober 2016

Møgvejr ....

Der findes ikke dårligt vejr kun godt tøj som man siger - men JO der findes virkelig dårligt vejr når man har hvalpe. Regn og rusk er bare møgvejr og ikke noget for hvalpe at lege ude i og det er lidt synd for dem - for de elsker at tumle rundt i haven.

I disse dage får de lov at tumle indendørs og heldigvis har vi både slyngelstuen, et stort køkken lokale i vores udhus og så naturligvis vores køkken inde.

Hvalpene tumler istedet på disse lokationer og hygger sig gevaldigt.

De har fået deres sidste ormekur og jeg så kun en orm denne gang så jeg tror at de er fine hvad det angår. De er blevet SÅ dygtige til at gå ud og besørge og det er trods det at vejret virkelig er træls for dem - så det kræver vilje at ville ud og tisse og besørge i regn og rusk. De er dygtige er de.

De søger nu dagligt på godbidder - i starten var det små skinke tern - men nu søger de deres tørfoder lige så fint både ude og inde. Det er rigtig godt for dem at lærer at stole på deres næse og følge fært som så giver øjeblikkelig belønning.

I går da vejret var nogenlunde fint - fik de rådyrskindet ud med urtepotter og tommedåser i som larmer meget når man rusker i skindet. Det var meget festligt syntes de og de legede længe med det. I dag måtte jeg tage det ind igen - for det var bare driv vådt.

Hvalpemapperne er sendt til jer på mail i dag og det er godt læse stof til weekenden eller tiden inden hvalpen flytter hjem.

Jeg kan også varmt anbefale jer at investerer i bogen Retriever Skolen af Norma Zvolsky, som er en super fin bog om træning af retrieveren.

Husk at vi holder info dag Lørdag den 29. oktober kl. 10.00.

Lidt video fra i morges :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar