Dagbog Ketchup

Dagbog Ketchup

fredag den 14. februar 2020

3 dage gamle og så fine...


Alle 9 hvalpe tager fint på i vægt og de er alle faste og stærke i kroppen. Så umiddelbart ser det ud som om at de alle VIL LIVET !

Det er ganske herligt. DuDer har det også super fint og har ikke haft dårlig mave eller noget andet ubehag. Hun spiste ikke det første døgn men drak lidt oralade. Det er nu helt normalt for hun har spist 9 moderkager og de holder hende med energi de næste mange dage.

Hun skal stadig nødes lidt til at spise men hun drikker fint og det er det vigtigste for hvalpene. Hun ligger i bassinet 24/7 og nyder sine hvalpe. Det er skønt at have en god avlstæve der nyder at passe hvalpe og det må vi sige vi er priviligeret med.

Kuldet er som tidligere nævnt et A-kuld og nu er følgende navne reserveret Acer, Amy, Audi og Asti. Hvalpene skal registreres i DKK om ca. 4 uger så hvis I skal tygge lidt på navnet - så har I lidt tid endnu.
Vi har et par hanhvalpe der ikke er reserveret.

Vi er i dag startet på Bio Sensor programmet. Jeg lægger en pdf fil ind i Facebook Gruppen A-kuldet 2020, hvor I kan læse lidt om hvad det går ud på :-)

Lidt flere billeder kommer der her taget med mit elskede kamera - jeg skal prøve at være flittig at lave billeder hver uge - men jeg lover ikke noget - det er nogengange bare mere hurtigt og handy at bruge telefonen :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar