Dagbog Ketchup

Dagbog Ketchup

søndag den 8. marts 2020

DuDer er syg!

Det værst tænkelige for mig som opdrætter er afgjort hvis min tæve bliver syg mens hun har hvalpe. Det skete så fredag aften.
Fredag eftermiddag kl. 15.00 gik jeg rutinemæssigt DuDer's yver igennem, som jeg altid gør 2 gange om dagen i den tid tæven dier. Der var intet unormalt og DuDer fik et måltid mad som hun spiste med glubende appetit.
Klokken 19.00 fik hun igen lidt mad i form af noget A38 og hun var hos hvalpene og die dem mens jeg gjorde rent i hvalpe rummet. Intet unormalt og alt virkede fint.
Jeg satte mig i sofaen og så en god film der sluttede ved midnat.

Nu var alt forandret..... DuDer savlede og sitrede og var tydeligt rigtig skidt tilpas. Hun slingrede og virkede på ingen måde frisk. Jeg tog med det samme hendes temperatur og den var tårn høj 41.7

Jeg valgte med det samme at ringe til vagtdyrlægen da jeg var bange for at hun havde et kalkchok.

Afsted til Bygholm Dyrehospital der havde vagten og Peter Kirk var lige som jeg itvivl om hun havde kalkchok - men behandlede med kalk, samtidigt da Peter gik hende igennem opdagede han at hun var hævet på den bagest pat. Ikke særlig meget men nok til at han gav hende penicillin.

Det skulle vise sig at være en klog beslutning. DuDer havde næste dag lige så høj feber og var skidt og nu var det helt tydeligt at den bageste pat var blevet mere hård. Til trods for sæbebad og masseren for at malke den ud og hvalpene diede også patten fint om natten - med om morgenen ville de ikke sutte på den dievorte.

Afsted til vores egen dyrlæge Vrønding dyreklinik lørdag morgen og her fik DuDer mere penicillin og smertestillende.
I løbet af lørdag og søndag, fik hun adskillige varme sæbebade og rolige masseren af den betændte pat. Lørdag var hun i klar bedring og spiste fint.
Søndag var hun igen rigtig dårlig og ville ikke spise. Hun kastede op flere gange i løbet af søndag eftermiddag og aften - så jeg turde ikke andet end at ringe til dyrlægen igen. Dorte Lebech gav hende igen penicillin og smertestillende - samt noget kvalmestillende.
Nu sover hun efter endnu et vamt sæbebad og så håber jeg at hun er bedre imorgen.

Note til mig selv - mærk yveret igennem på en mere systematisk måde. Denne betændelse/ophobning sad bagest og aller øverst oppe mod bugen - så selv den del af yveret som hang - var fin og slap - så jeg overså ganske enkelt at alt ikke var som det skulle være.

Pyha det har været en hård uge, nu vil vi gerne have ro og bedring til DuDer og ikke mere bøvl de næste uger.

torsdag den 5. marts 2020

Ormekur og nye tænder !

I denne uge har hvalpene fået tænder. De fleste hvalpe reagerer på at tænderne bryder frem. Nogle hvalpe sover mere og er mere passive - andre er mere urolige og klynkene, det tager som regel et par dage og så er alt normalt igen.
De kan få feber og dårlig mave præcis som børn, men A-kuldet har ikke ladet sig mærke med noget og har tumlet og leget og spist og vokset - præcis som forrig uge.


Det var også tid til at få ormekur, så det fik de i dag. De næste par dage vil de levere spoleorm. Orm er godt til at styrke hvalpenes immunforsvar, så jeg ser helst at de har spoleorm når de får ormebehandling. Når det så er sagt så syntes jeg det er SÅ ulækkert og jeg får ret hurtigt ryddet op efter dem så jeg slipper for at "dvæle" for længe ved synet.

Når jeg skriver at orm er godt så er det primært i små mængder. Hvalpe skal helst have lidt orm i deres opvækst - men de skal også have ormekur så vi holder ormene nede eller helt væk.

I har alle været på besøg og se hvalpene. Det er dejligt at have hilst på jer alle og fået et indtryk af jer. Vi vil rigtig gerne have at I kommer på besøg flere gange - så er det lettere for os at vælge hvalpene ud til jer, når vi når der til.

Torsdag havde vi ikke mindre end 3 hold på besøg og kigge hvalpe. Det har været dejligt at I alle fik lov at opleve dem og fik nusset lidt med dem. 
Når vi skal nå så mange hvalpe besøg i løbet af en dag, er det dejligt, at opleve at I alle har forståelse for det og kun bruger en god times tid. For at alle får lidt ud at besøgene sådan en dag, kræver det nemlig at hvalpene får lidt ro imellem. Tak for det :-)


mandag den 24. februar 2020

2 uger gamle.....

Så er A-kuldet allerede 2 uger gamle. Tiden bare flyver afsted. De har alle fået øjne og er begyndt at stavre rundt på deres små tykke ben. Det er stadig en noget usikker bedrift hvor de falder over den mindste fold i tæpperne, men alt begyndelse er svær!

DuDer er mægtig i hopla og nyder at få hele 5 måltider om dagen. Der skal noget mad og væske til at holde  9 hvalpe i vækst, så hun tager godt fra og hun dier også hvalpene ganske ofte.

I søndags fik de klippet negle for anden gang. Af en eller anden årsag så gror neglene på hundehvalpe utroligt hurtigt. De er også ganske skarpe fordi de er så fine. Så det er vigtigt at få klippet dem, da en enkelt rift i mors yver kan give en skrækkelig yverbetændelse og det vil vi for alt i verden undgå.

Snart er vi færdige med Biosensor programmet og så er hvalpene også klar til at få deres første lille måltid rigtig mad. De skal hurtigt igang med at spise selv for at aflaste mor DuDer så hun ikke skal tage hele slæbet.

Vi har 2 hanhvalpe som endnu ikke er reserveret. Vi vil helst sælge dem til nogen der skal bruge dem på jagt, spor eller anden hundesport, da vi ved at dette kuld bliver et ganske aktivt kuld, med godt potentiale.

Kontakt os gerne hvis du er interesseret i en hvalp fra dette fine kuld, fortæl os lidt om formålet med anskaffelsen af din kommende hund og hvad du kan tilbyde en aktiv hvalp.


fredag den 14. februar 2020

3 dage gamle og så fine...


Alle 9 hvalpe tager fint på i vægt og de er alle faste og stærke i kroppen. Så umiddelbart ser det ud som om at de alle VIL LIVET !

Det er ganske herligt. DuDer har det også super fint og har ikke haft dårlig mave eller noget andet ubehag. Hun spiste ikke det første døgn men drak lidt oralade. Det er nu helt normalt for hun har spist 9 moderkager og de holder hende med energi de næste mange dage.

Hun skal stadig nødes lidt til at spise men hun drikker fint og det er det vigtigste for hvalpene. Hun ligger i bassinet 24/7 og nyder sine hvalpe. Det er skønt at have en god avlstæve der nyder at passe hvalpe og det må vi sige vi er priviligeret med.

Kuldet er som tidligere nævnt et A-kuld og nu er følgende navne reserveret Acer, Amy, Audi og Asti. Hvalpene skal registreres i DKK om ca. 4 uger så hvis I skal tygge lidt på navnet - så har I lidt tid endnu.
Vi har et par hanhvalpe der ikke er reserveret.

Vi er i dag startet på Bio Sensor programmet. Jeg lægger en pdf fil ind i Facebook Gruppen A-kuldet 2020, hvor I kan læse lidt om hvad det går ud på :-)

Lidt flere billeder kommer der her taget med mit elskede kamera - jeg skal prøve at være flittig at lave billeder hver uge - men jeg lover ikke noget - det er nogengange bare mere hurtigt og handy at bruge telefonen :-)



onsdag den 12. februar 2020

DuDer har født 9 flotte hvalpe !


Så kom der hvalpe i bassinet. Et super flot kuld på 9 hvalpe, 6 drenge og 3 piger. Fødslen gik super fint og effektivt.

Første hvalp blev født kl. 16.30 og sidste hvalp kom kl. 21.15. DuDer klarede som altid det hele selv og passer nu sine hvalpe nidkært.

Hvalpene er stærke og veltilpasse og har alle god energi. De har alle spist flere gange siden de blev født og alle har besørget både stort og småt - hvilket er et super godt tegn i forhold til at være født med en intakt krop hvor alle organer virker. Når det så er sagt så er de første 72 timer altid de mest kritiske så de kommende dage vil vise om der er nogen der falder fra.

Dette kuld bliver et A-kuld.

Til jer der allerede venter på en hvalp, I kan begynde at gruble over et navn med A. Som altid hjælper jeg gerne så her kommer lidt forslag.

Atju, Ajax, Andy, Audi, Atlas, Aron, Ask, Aston, Aqua, Asti, Abby, Able, Amy, Amber eller Ally ! Navnet Azure er reserveret.





mandag den 27. januar 2020

Hvalpene er nu 5 uger gamle....

Punktums hvalpe er nu 5 uger gamle og super skønne. De er alle aktive og dejlige hvalpe med fuldt gåpå mod og utrolig søde og sociale.

De har fået deres første ormekur og de spiser nu mad 3 gange dagligt ud over at de dier deres mor - mest fordi det er hyggeligt.

De har i denne weekend leget ude i haven rigtig meget. Vejret har været utrolig fint til at være ude i og det har de alle 9 nydt i fulde drag.

Vi har fortsat et par hvalpe der endnu ikke er reserveret. Hvalpene sælges til aktive jægere eller hundefører med lyst til at træne og aktiverer deres hund.

Hvalpene kan følges i Facebook gruppen G-kuldet 2019.










torsdag den 23. januar 2020

DuDer er 6 uger drægtig....


DuDer er nu 6 uger drægtig og hun buler tydeligt ud på sin lille vom. Hun er i mægtig humør og her til morgen var hun med en tur rundt på marken med drengene efter ATW'en. Hun strækker stadig godt ud når hun løber og er i god form.

Nu er der bare 3 uger til hun føder og det bliver de næste 3 uger der bliver de tunge. Hun er glubende sulten og det er altid et godt tegn.

I fredags tog jeg hende med ud på træningen med de unge hunde og lod hende gå et frit søg med sin datter Fawn. Hun søgte i højt tempo og gik til terrænet med ildhu så det var rigtig fint.

Nu venter vi spændt på at se hvad hun gemmer på i sin lille mave!